Aktiviteter

På Søegaard har vi mange forskellige aktivitetstilbud i hverdagen, samt i weekender og ferieperioder for de unge, der opholder sig på stedet.

Vi arrangerer bl.a. morgenmotion, styrketræning og badminton i den nærliggende sportshal.

Vi benytter jævnligt de nærliggende rideskoler til de unge, som holder af denne form for aktivitet eller som profiterer af egentlig rideterapi.

Vi har også praktiske projekter, hvor der arbejdes med biler, have o.lign.

Fordybelse er et tilbud, hvor de unge kan få hjælp til deres skolearbejde og støtte dem i deres faglige udvikling.

To gange om året tager vi på en fælles rejse til henholdsvis Norge om vinteren og Korsika om sommeren.