Værdigrundlag: Nærvær og tryghed i et miljø hvor relationerne er i centrum.

Mål

Søegaards overordnede mål er at afklare den unges ressourcer og derudfra støtte den enkelte i at skabe et meningsfyldt ungdoms- og voksenliv, hvor den unge bliver i stand til at deltage aktivt i det omgivende samfund.

På Søegaard tilstræber vi os på at skabe et miljø for de unge, som giver dem en mulighed for sund og fremmende livsstil. Dette opnås blandt andet gennem både sund og varieret kost, fysiske og sociale aktiviteter, i samspil med de andre unge og engagerede medarbejdere. Det er Søegaards overbevisning, at en sund livsstil har en positiv indflydelse på de unges psykiske og fysiske velvære.

En balance mellem fysisk og psykisk velvære er med til at skabe muligheder for at den unge kan udvikle sig emotionelt, socialt og intellektuelt, således at der skabes incitament for symptomlettelse, større jeg-styrke, samt modet til forandring. Dette indebærer, at den enkelte unge opnår at kunne indgå i hensigtsmæssige og tilfredsstillende relationer til andre mennesker. Færdigheder som er grundlag for at opnå alderssvarende selvstændighed. Muligheder for at kunne vælge og træffe beslutninger og at kunne tåle og håndtere forandringer.